Tørvarer – FSG Foods kan tilbyde et omfattende sortiment af sushirelaterede tørvarer. Vores produktlinje dækker alt fra tempurablandinger, misoekstrakt, syltet ingefær, short grain ris, nudler, noritang, edamamebønner, krydderier, wasabi, asiatiske drikkevarer, soja, chili og en lang række asiatiske saucer.

Se hele tørvaresortimentet i FSG Foods’ produktkatalog.

Vi har et omfattende globalt netværk, som hjælper os med at udvælge de absolut bedste produkter fra det asiatiske marked. Vi tilbyder blandt andet flere unikke saucer fra det japanske marked. Disse produkter bygger ofte på flere generationers udvikling og perfektion af smagsudtryk.

Foruden vores egen import er vi dansk eneleverandør af autentiske asiatiske fødevareprodukter fra Kreyenhop & Kluge, som i over 75 år har været specialister i import af kvalitetsprodukter fra Østen.

Vores store sortiment af tørvarer gør os i stand til at servicere sushirestauranter og viet/thairestauranter bredt. I kraft af denne produktlinje samt vores leverancer af fersk fisk og non food-varer kan vi levere alt til det moderne, professionelle sushikøkken.

Vi leverer direkte til døren, og ved bestilling inden klokken 23 kan ordren leveres allerede den følgende dag.